Go to Top

Maveballonen

Privathospitalet Møn lancerede i maj 2014 en ny skånsom metode til opnåelse af vægttab. Et intensivt forløb over 12 måneder – i et tæt samarbejde med den anerkendte bariatriske speciallæge Lars Naver og diætister fra Frk. Skrump – skal sikre optimalt udbytte af et nyt vægttabsprogram.

Maveballon har været brugt i mere end 10 år. Dermed er der samlet meget viden og erfaring med ballonbehandlingen. Metoden har dog ikke været anvendt ret meget i Danmark, fordi ballonen hidtil kun kunne ligge i tre måneder og de fleste patienter tog på igen, når ballonen blev fjernet.

Med de nyudviklede og sikrere ballontyper, som kan tåle at ligge op til et helt år i mavesækken, kombineret med 8-10 konsultationer – af over en halv times varighed – med Frk. Skrump, er det muligt at opnå et effektivt vægttab på 20-25 kg inden for tre til seks måneder.

En maveballon virker ved at tage plads op i mavesækken. Dermed er der kun plads til begrænset mad. Da ballonen samtidig tynger ned i mavesækken, sendes der også mætheds signaler op til hjernen.

I modsætning til en fedmeoperation – gastric bypass eller gastric sleeve – ændres eller fjernes der intet ved en maveballon. Ballonen lægges ned i mavesækken i forbindelse med et almindelig kikkertundersøgelse (gastroskopi) og man kommer i bedøvelse – kun en slags rus – i ca. 15 minutter. Når ballonen skal fjernes igen foregår det ligeledes ved en kikkertundersøgelse i en kortvarig bedøvelse.

Da vægttabet af en maveballon i gennemsnit er 20-25 kilo egner ballonen sig bedst til personer med en overvægt på op til 30 kilo – personer med en BMI på mellem 30 og 40. Et evt. lavere BMI end 30 skal skønnes individuelt.

Ballon_1

Privathospitalet Møn, der holder til i det tidligere Stege Sygehus, Langgade 57, 4780 Stege, har eksisteret siden 2008, og har i dag specialer indenfor fx ortopæd-, kar-, mave- og tarmkirurgi.

Flere informationer om maveballon? Klik HER

Hvem er Frk. Skrump? Få svaret HER

Artikel om maveballonen – klik HER

Ballon_2