Go to Top

BMI-kort

Fra den 17. juni 2022 kan vi igen tilbyde følgende to kort: Gastric Bypass og Gastric Sleeve. Kortet er stadig 3-fløjet med en BMI Brikken-forside, en ‘tegning’ af operationen og en bagside med information om operationen på dansk. På den modsatte side står der informationer om operationen på engelsk, fransk og tysk. 

Fra forening til støttenetværk

Da vi ikke længere er en forening, men et støttenetværk for ligesindede, så skal du ikke være medlem for at få et kort tilsendt. Med andre ord: Det koster ikke længere penge og du bliver ikke registret som medlem. 

Sådan får du et kort tilsendt: 

  • MobilePay:
  • Overfør enten 60 kr. eller 100 kr. til mobilepay til 22922292. Det dækker for h.h.v. enten 1 eller 2 BMI-kort (så du har et kort i reserve), porto og kuvert samt et tilskud til årlig betaling af hjemmesiden. BEMÆRK: Som udgangspunkt sender BMI Brikken kun BMI-kort med DAO hver mandag. Ifølge DAO er leveringstiden 5 dage.
  • Alle – der har indbetalt 60 kr. eller 100 kr. og sendt en mail med alle informationer – vil modtage en mail retur så snart kortet er pakket.

VIGTIG INFORMATION:

  • Vi kan ikke påtage os evt. skade af forsendelsen / kortet forårsaget af fx. vind/vejr eller lign.
  • Ligesom vi heller ikke kan påtage os ansvaret for at DAO leverer (det sker – heldigvis ikke så tit – at kuvert/kort aldrig dukker op, men sker det, så kan vi desværre ikke hjælpe dig).
  • Så det hjælper ikke at du skriver til os og rykker for kort – vi sender afsted på præcis den dag, som vi skriver i mailen til dig!
  • Såfremt du vil være 100% sikker på at DAO leverer, så skal du selv købe en ‘kode’ på et rekommanderet brev hos DAO. Denne ‘kode’ koster 210 kr., som betales direkte til DAO (endvidere skal du udfylde diverse informationer). Herefter sender du denne kode sammen med de informationer, som vi skal bruge – se under Mail.

Mail:

Mail sendes til mail@bmibrikken.dk  > skriv BMI-kort i emnefeltet > I mail-tekst skriver du:

  1. Om du har fået en Gastric Bypass eller en Gastric Sleeve operation (så vi ved hvilket kort vi skal sende)
  2. Dit fornavn og dit efternavn
  3. Din adresse
  4. Postnummer og by
  5. Telefonnummer (det tlf. nr. som du har overført de 60 eller 100 kr. fra) 
  6. Koden” til DAO, hvis du har valgt at bruge 210 kr. på et rekommanderet brev. BEMÆRK: Har du købt en kode, så skal du ikke betale hhv. 60 eller 100 kr., men i stedet 30 eller 50 kr.

Du bedes skrive i den rækkefølge som herover – altså skriv ‘Gastric Bypass’ / ‘Gastric Sleeve’ i linje 1, dit for- og efternavn i linje 2, adresse i linje 3, post nr. og by i linje 4 og i den sidste linje skriver du det telefonnummer, som er brugt til at overføre 60 / 100 kr. via mobilepay til nr. 22922292.

Når du har overført beløbet og sendt mailen med alle informationer, kan du forvente at modtage kortet i løbet af ca. 14 dage (afhængig af hvilken dag, du bestiller kortet). Når kuverten er pakket og klar til forsendelse vil du modtage en mail om at kortet er på vej.

Rekommanderet breve

www.dao.as kan du læse om rekommanderet breve: Et rekommanderet brev er til dig, der har brug for ekstra tryghed og dokumentation for, at brevet når helt frem. Koden, som du selv betaler for, sender du til BMI Brikken, og så sætter vi denne kode på din kuvert.

Støttenetværk – i TYKT & TYNDT

Som støttenetværk er det tanken at vi sammen kan støtte hinanden:

  • Måske har nogle lyst til at mødes i nærheden af deres bopæl?
  • Måske har nogle brug for lidt råd/erfaringer med mad, opskrifter, motion osv. Så kan man skrive sammen i vores facebookgruppe, som du finder ved at klikke HER. Der er over 1.500 personer i gruppen. Bemærk: Alle skal respektere at holde en ‘pæn tone’ – det vil sige vi skriver ikke ‘glimt’ til hinanden.
  • BMI Brikken ønsker også at vi sammen skaffer rabataftaler med relevante ‘brikker’, fx diætister, motionscentre og restauranter, som vil sælge mindre portion mad, når vi viser vores BMI-kort. Vi håber at I alle vil bidrage med disse aftaler i jeres lokalområde. Vil du vide mere – eller har du allerede en aftale klar – så kontakt os via mail på: mail@bmibrikken.dk
  • Når der er indgået nye rabataftaler – så vil det dels blive lagt ind på denne SIDE og dels vil virksomhederne blive omtalt på BMI Brikkens facebookside, som du finder HER, men ofte også i BMI Brikkens facebookgruppe.
  • Jo flere aftaler vi sammen kan indgå med virksomheder – jo mere kan vi alle få glæde af BMI Brikken som et netværk.
De nye kort – stadig 3-fløjet med forside, ‘tegning’ af operationen og tekst på dansk. På modsatte side er der tekst på engelsk, tysk og fransk.
Har du allerede et kort kan du få:
  • op til 5.000 kr. rabat på en række relevante ’brikker’, fx motionscentre, diætister, slankebehandlinger og tøjbutikker.
  • en række restauranter tilbyder enten nedsat pris eller mindre portioner til nedsat pris.
  • Du finder alle rabataftaler ved at klikke HER

kortet er unikt, da det er ligesom et Nem ID kort – og dermed praktisk at have med sig overalt.

Fra forening til støttenetværk:

Tidligere har vi afholdt mange arrangementer rundt i Danmark. Dette tilbyder vi ikke længere, da vi nu er en støttenetværk, ligesom vi heller ikke længere gør brug af dygtige fagfolk i et ekspertpanel. Men du kan fortsat læse alle tidligere svar fra ekspertpanelet – klik HER