Go to Top

Mal for en sag fernisering

Mal for en sag – fernisering på malerierne

Første – og eneste gang – at de 202 malerier blev udstillet, var lørdag den 10. maj 2014 kl. 11.00 – 16.00 i Idrætscenter HG Herlufsholm, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved. Samme dag og sted afviklede BMI Brikken også for første gang Danmarks første BMI Triathlon kun for overvægtige og tidligere overvægtige med deltagelse fra 110 personer fra hele Danmark – eller, omregnet til kilo – 9.898,3 kilo.

Der var  gratis adgang til ferniseringen, hvilket betød mange besøgende igennem hele dagen.

Musik med mere

Udover de 202 malerier, som gæsterne i ro og mag kunne gå rundt og se i den store Hal 1, var der også mulighed for at deltage i et lotteri – til fordel for projekt ‘Mal for en sag’ – overvægtige børn. Dette lotteri indbragte lidt mere end 2.750 kr.

I løbet af dagen blev udstillingen besøgt af flere kunstnere, heriblandt et par stykker, som bød på et par musikalske numre fra deres cd-udgivelser.

Herunder følger nogle stemningsbilleder fra ferniseringen, samt et link til stemningsbilleder fra BMI Tri.

De sidste detaljer på plads:

Heidi

Heidi (foto), Nina, Inger, Svend og Freddie havde styr på området i hal 1, hvor der var lotteri og salg af  ‘Mal for en sag’-bogen – til fordel for BMI Brikkens projekt – tja, så meget styr på det hele, at der var tid til at nyde en kop kaffe før åbningen.

Jesper

Jesper tester alle maskinerne – her Flabelos-maskinen – inden åbningen, t.h. ses Anette, som skal have en gang massage i massagestolen – lige før åbningen.

Straw_Gitte

Sangerinden Henriette Lykke Fabricius, t.v., og Gitte Haack, formand for BMI Brikken, får lige de sidste detaljer på plads vedr. åbningen af ferniseringen, hvor gruppen Straw spillede.

TAK er kun et fattigt ord

Tale

Gitte Haack, formand for BMI Brikken, takkede alle, som havde gjort projekt ‘Mal for en sag’ til så stor en succes, heriblandt en særlig tak til alle, som har bidraget med et maleri, og de mange ambassadører i BMI Brikken, som har hjulpet med at skaffe malerier. Naturligvis blev de 110 tilmeldte til BMI Tri. også takket for at møde op, ligesom alle fremmødte i Herlufsholm Idrætscenter fik en tak med på vejen – samt en opfordring til at nyde nogle timer i hallen.

Straw

Straw spillede et par numre lige efter åbningen af udstillingen, samt et par timer senere. Straw har sammen lavet et maleri – se det HER

Herunder lidt flere stemningsbilleder fra ferniseringen:

Fernisering-1

Fernisering-2

Fernisering-3

Fernisering-4

Fernisering-5

Liv

Liv, 5 år, der er model på forsiden af ‘Mal for en sag’-bogen, kom også forbi ferniseringen i selskab med familien.

Fernisering-6

Jakob Böttzauw, A & B Kvalitetspensler, som har doneret maling, pensler og lærred på ruller til BMI Brikkens projekt, kiggede også forbi. Her er han fotograferet foran de opstillede lærreder m.m., som gæster ved ferniseringen kunne ‘slå et par streger på’.

Flere ‘kendisser’ på besøg:

Gitte_Løkke_snak

Lars Løkke Rasmussen fik en snak med formand for BMI Brikken, Gitte Haack, da han besøgte maleri udstillingen.

Løkke

 Lars Løkke Rasmussen med hans bidrag til projektet. “Blåt værelse på Christiansborg”. Allerede efter én dag på auktion på lauritz.com var maleriet budt op på 8.000 kr.

Henriette

Henriette Lykke Fabricius fra Straw har – udover maleriet fra Straw – også selv bidraget med et flot maleri. Dette er på auktion fra den 24. maj til den 2. juni. Du finder maleriet HER

Gitte og Mette

Gitte Haack fra BMI Brikken og Mette Jacobsen holder den tidl. proff. svømmers bidrag. Mette Jacobsen har vundet 36 EM- og VM-medaljer og deltaget ved fem olympiske lege, hvor hun – som den eneste svømmer – har været finalist ved alle fem OL. Mette Jacobsen, der var 6 år, da hun begyndte at svømme, indstillede sin karriere som landsholdssvømmer i efteråret 2006. Link til auktionen af maleriet – klik HER

Decibel

Rapperen Decibel har bidraget med maleriet ud for hans højre hånd. Sammen med nogle venner hyggede Decibel sig på udstillingen, ligesom de også var forbi og heppe på BMI Tri.-deltagerne. Link til auktionen af maleriet – klik HER

Jette_massage

Jette fra ‘Mig og min mor’ på Kanal 4 fik en dejlig omgang massage i denne skønne massagestol, som man gratis kunne afprøve på dagen – og tilmed købe med rabat, hvis man var medlem af BMI Brikken.

Jette

Efter en skøn gang massage var Jette klar til at blive fotograferet blandt de mange malerier, heriblandt hendes eget t.v. Link til auktionen af maleriet – klik HER

Klaus Strand-Holm

Klaus Strand-Holm fra Klaus & Servants kom forbi med sin guitar og gav et par numre og fortalte om, hvorfor det er vigtigt at støtte et formål som projekt ‘Mal for en sag’. Link til auktionen af maleriet – klik HER

Løkke_Gitte

Lars Løkke Rasmussen og Gitte Haack i dialog om vigtigheden af fokus på forebyggelse af fedme og om BMI Brikkens mål og ønsker i samfundet. Billedet er taget imens de var på vej hen til BMI Tri. – hvor 110 overvægtige og tidl. overvægtige var tilmeldt.

Mette_Marianne

Med Mette Jacobsens besøg ved Herlufholm Idrætscenter slog den tidl. prof. svømmer to fluer i ét smæk: Hun fik dels set maleriudstillingen, som hun selv har bidraget til, dels heppet og hils på Marianne Hüche. De to lærte hinanden at kende, da Marianne tilmeldte sig sin første Ironman – uden at kunne svømme. Dette har Mette lært hende. Her er de fotograferet lige efter Marianne er kommet i mål.

Læs også ….

… om BMI Tri. og se stemningsbilleder fra BMI tri. – klik HER

Tilbage til projekt ‘Mal for en sag’ – klik HER